PK fodbold og sundhed > Fodbold som alsidig fi...

Fodbold som alsidig fitnesstræning

I de sidste fire år har et omfattende forskningsprojekt undersøgt den fysiske belastning under motionsfodbold og effekterne på fysisk form undersøgt for børn, unge, voksne mænd og kvinder og gamle mænd.

Resultaterne viser, at regelmæssig deltagelse i motionsfodbold har en alsidig effekt på både muskulo-skeletal fitness, kardio-vaskulær fitness og metabolsk fitness. Det er således konstateret at bare 3-4 måneder med 2-3 ugentlige træninger forårsager markante forbedringer i kondital, intervalarbejdsevne og hurtighed for både utrænede mænd (Krustrup et al. 2009a+b, Pedersen et al. 2009) og kvinder (Bangsbo et al. 2010). I studier som har undersøgt langtidseffekten (15-16 måneders) af motionsfodbold for mænd og kvinder kan det ligeledes konkluderes at motionsfodbold forbedrer hoppehøjde og muskelstyrke (Randers et al. 2010b; Krustrup et al. 2010c).

Disse resultater kan bl.a. forklares gennem en stigning i muskelmasse, muskulær kapillarisering, oxidativ enzymaktivitet og forbedret systolisk og diastolisk hjertefunktion; samt en forbedret fedtforbrænding ved lav-intenst arbejde efter blot 3-4 måneders træning for henholdsvis mænd og kvinder (Krustrup et al. 2009a+b; Andersen et al. 2010; Bangsbo et al. 2010).

Som eksempel steg konditallet med henholdsvis 13 og 15% for mænd og kvinder efter 3-4 måneders træning. På muskulært niveau steg antallet af kapillærer per fiber med henholdsvis 22 og 23%, mens citrat syntase enzymaktiviteten steg med 14 og 12% (Krustrup et al., 2009a+b; Bangsbo et al. 2010). For en gruppe af mænd blev træningsfrekvensen reduceret fra 2,4 gange 1 time ugentligt i første 12 uger til 1,3 gange 1 time ugentligt i de efterfølgende 52 uger. På trods den reducerede træningsfrekvens var muligt at opretholde gavnlige effekter på udholdenhed, kondital, intervalarbejdsevne og balance, mens sprinthastighed (1,5-3,0%), hoppehøjde (4%) og muskelsukkerniveauer (19-21%) var steget og blodlaktat under sub-maksimalt arbejde var faldet.

En kortlægning af aktivitetsmønstret for utrænede mænd og kvinder viser, at der på en time er 850-1400 aktivitetsskift herunder cirka 100 intense løb (Randers et al., 2010a). Dertil kommer 150-200 intense aktioner som tacklinger, skud, vendinger, accelerationer og opbremsninger (Pedersen et al., 2009). Fodboldspillets natur er intermittent og veksler hele tiden i intensitet. I gennemsnit er pulsbelastningen 81-84% af maksimalpulsen for utrænede kvinder og mænd, mens pulsen er over 90% af maksimalpulsen i henholdsvis 11 og 22% af tiden (Randers et al., 2010a).

Et lignende pulsrespons blev fundet uafhængigt af antallet af spillere. Ligeledes er et lignende pulsrespons blevet påvist for 4 mod 4 hos hjemløse mænd, 3 mod 3 for 9-12 årige børn samt 7 mod 7 for 50-60 årige og 65-75 årige fodboldspillere (Randers et al., 2010a). Der er tillige gennemført en specifik undersøgelse af betydningen af antallet af spillere, som viser at såvel pulsbelastning som antallet af intense aktioner er stort set det samme for småspil med 2, 4, 6, 8 og 14 spillere på banen (Randers et al. 2010a). Tilsammen viser disse data at det er enkelt at opnå en kombination af kredsløbs- og styrketræning for en række målgrupper, inklusiv utrænede og uøvede børn, unge, voksne mænd og kvinder, social udsatte og ældre mænd.

Yderligere oplysninger og Kontakt 
Peter Krustrup
Mobil: 26 15 43 41