PK fodbold og sundhed > Resumeer af artikler > Artikel 1

Motionsfodboldens betydning for fysisk form og sundhedstilstand

Forfattere

Krustrup P, Aagaard P, Nybo L, Petersen J, Mohr M, Bangsbo J

Abstrakt

Dette review beskriver den tilgængelige viden om den fysiske belastning under motionsfodbold og dens effecter på centrale sundhedsvariable med betydning for risikoen for livsstilssygdomme for unge og midaldrende mænd. Nylige studier har etableret at motionsfodbold, udført som småspilskampe, er karakteriseret ved en høj aerob taksering med gennemsnitspuls på 80-85% af maksimalpulsen, hvilket er på højde med elitefodboldkampe.

Desuden inkluderer motionsfodboldtræning et højt antal intense aktioner i form af høj-intense løb, sprinter, vendinger, hop, skud og tacklinger, hvilket giver en betydelig impact på knogler og muskler. Motionsfodboldtræning for utrænede mænd resulterer i markante forbedringer i kondital, blodtryk, muskulær kapillarisering og intervalarbejdsevne, og at disse effekter er på niveau med intervalløb og større end for langdistanceløb og styrketræning.

Ydermere forbedrer motionsfodbold fedtforbrændingen under gang og løb og udløser et større fedttab end intervalløb og styrketræning, og bevirker en betydelig stigning i muskel- og knoglemasse i modsætning til løb. Motionsfodbold er dermed en effektiv kombinationstræning, der udløser et hjerte-kredsløbsmæssigt, metabolsk og muskulo-skeletalt stimulus der forbedrer sundhedsprofilen og nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. 

Resumé

En kort periode med motionsfodbold fører til en markant forbedring i fysisk form og præstationsevne og giver et effektivt hjerte-kredsløbs-mæssigt, metabolsk og muskulo-skeletalt stimulus med stor betydning for sundhedstilstanden. Motionsfodbold involverer aerob høj- og moderat-intensitetstræning samt perioder med høj anaerob belastning og mange gentagelser af intense aktioner med høj-intense løb, sprinter, vendinger, hop, skud og tacklinger.

Denne kombination af forskellige træningsformer synes at være effektiv for de tre centrale fitnessområder og at have stor betydning for risikoen for livsstilssygdomme. Der er behov for opfølgningsstudier, hvoraf adskillige er præsenteret i dette temanummer, der kan bidrage med viden om effekten af motionsfodbold for spillere af forskellig alder, køn, social baggrund og fodbolderfaring ligesåvel som det sundhedsmæssige langtidseffekter og fastholdelse ved forskellig typer af fodbold, herunder hvilken betydning træningsmængde og –intensitet har på de fysiologiske adaptationer.

Yderligere information: Peter Krustrup