PK fodbold og sundhed > Resumeer af artikler > Artikel 14

Opbygning af social kapital gennem fodbold og løb: studie af en 16-ugers træningsintervention med inaktive kvinder

Forfattere

Laila Ottesen, Rikke Jeppesen og Birgitte Krustrup

Abstrakt

Artiklen undersøger hvorledes social kapital opbygges ved hjælp af historier (jeg-, vi- og de-historier) med udgangspunkt i Robert Putnams studier. Det empiriske materiale er fra et forskningsprojekt hvor inaktive kvinder deltog i en 16-ugers træningsintervention, og enten deltog i fodbold eller løb. Vi benyttede os af metode-triangulering, hvilket gav os indsigt og afdækkede aspekter, der ellers ikke ville have været tilgængelige, hvis vi udelukkende benyttede kvalitative eller kvantitative metoder.

Undersøgelsen viser udvikling af positiv social kapital i begge aktivitetsformer, hvor jeg-historier er centrale for 'bonding' social kapital internt, samt for bridging til omverdenen (skabelse og videreudvikling af neværk). Undersøgelsen viser desuden at idrætsaktiviteten i sig selv spiller en vigtig rolle i forhold til opbygningen af især bonding social kapital internt i gruppen, som giver adgang til ressourcer af vigtighed for fastholdelse af en aktiv livsstil. Vores data indikerer således at fodbold (som holdidræt) synes at have fordele i forhold til løb (som individuel idræt).

Opsummering

Undersøgelsens resultater er et væsentligt bidrag i den aktuelle sundhedsdiskurs og relateret forskning. En sundhedsdiskurs som tilbyder en ganske smal forståelse af idræt som fysisk aktivitet som middel for borgerne til at (for)blive sunde eller forbygge sundhedsrisici. Undersøgelsen viser, at idræt ligeledes betragtes som en sjov og givende aktivitet i sig selv, med positive sidegevinster, som dannelse af social kapital og grobund for sundhedsfremme.

Artiklens resultater peger på vigtige aspekter ved idræt i relation til bridging og bonding social kapital. Som det fremhæves af Putnam udgør historier kulturelle teknikker til opbygning af social kapital, hvilket dette studie underbygger og sandsynliggør i en idrætslig sammenhæng. Historierne skabes i social sammenhæng af og om individer, grupper og 'de andre', i form af henholdsvis jeg-, vi- og de-historier. Både fodbold og løbegruppen havde et godt udgangspunkt for bonding internt i kraft af de relativt enslydende jeg-historier ved projektets begyndelse, som inaktive utrænede kvinder.

Begge gruppers jeg-historier udviklede sig gennem projektet og gav adgang til nye netværk og ændrede relationer i eksisterende netværk, men ikke på samme måde. Løbernes motivation forblev fokuseret på de sundhedsmæssige aspekter ved løb, hvorimod fodboldspillerne 'smittes' af det sjove og legende ved fodbold. Fodboldgruppen udviklede deres fælles vi-historier i højere grad end løberne og skabte derigennem mere bonding internt end løberne.

De-historier blev brugt i begge grupper, men løberne var orienterede mod fodboldspillerne med overvejende positive de-historier ('det ser ud til at de har det meget sjovere end os'), hvorimod fodboldspillerne overvejende omtaler løbernes ”kedelige” aktivitet, selvom de mener at løb er mere tilgængelig og dermed lettere at fortsætte med efter projektets afslutning. Resultaterne af undersøgelsen antyder desuden at fodboldtræningen har mindsket spillernes barrierer for at deltage i foreningsidræt og at fodbold – som holdidræt – ser ud til at stimulere mere til bridging social kapital ved at give deltagerne nye vaner og ”skills of civic engagement” (Putnam), og derigennem giver dem mulighed for at samle 'idrætskapital' og ”fodboldkapital” som kan bruges i andre sammenhænge.

Yderligere information: Peter Krustrup