IFI > NYHEDER > 2011 nyheder > Idrætsforeninger hjælp...

25. marts 2011

Idrætsforeninger hjælper overvægtige og socialt isolerede børn

Børnene taber sig nødvendigvis ikke, men de bliver fysisk aktive og får det langt bedre socialt set i forhold til deres kammerater i idrætsforeningerne og i skolegården. En klar samfundsgevinst for alle parter, konkluderer Annette Michelsen la Cour i en ny ph.d.-afhandling.

Det er langt fra en dans på tåspidser at være barn, overvægtig og vanskeligt stillet på forskellig måde. Det er denne målgruppe, som Kulturministeriet har sat i sving i forbindelse med en række idrætsprojekter landet over, og som nu er blevet evalueret af Annette Michelsen la Cour fra Institut for Idræt på Københavns Universitet, KU, i en helt ny ph.d.-afhandling.

”Min undersøgelse viser, at børnenes deltagelse i særligt tilrettelagte idrætsaktiviteter har givet børnene ikke bare bedre fysiske kompetencer, men også bedre sociale kompetencer.

Man kan også konkludere, at Idrætsforeningers indsats er et stykke velfærdspolitik. Det lyder usædvanligt, men er historiske betinget. Danske foreninger har siden Enevældens tid været inddraget i ”at styre eller bistå folket” ud fra forestillingen om, at foreningerne bedre kendte til lokale problemer og deres løsning end staten eller kongen. Projekterne er udtryk for den samme tankegang fra statens side,” siger Annette Michelsen la Cour.

Analysen viser, at foreningerne har gode forudsætninger for at fastholde børn, der normalt ikke dyrker idræt, i klubbernes fællesskab - og at disse fællesskaber er værdifulde for både børnene, deres familier, de pågældende lokalsamfund og dermed for velfærdsstaten som hele. Ca. halvdelen af ”projektbørnene” er nu blevet medlem af en idrætsforening.

Ildsjæle og sundhedshjælpere

Undersøgelsen viser, at der i hovedtræk er tale om tre foreningstyper: Velfærdsforeningen, fællesskabsforeningen og sundhedsforeningen. Og aktørerne i disse foreninger har hver sin indgang til at få børnene ind i fællesskaberne:

1. Aktøren kan være en social entreprenør, der både vil forbedre vanskeligt stillede børns vilkår og samtidig brænder for sin forening.
2. En ildsjæl, der brænder for sin forening og gerne vil have flere børn til at dyrke idræt.
3. En sundhedsansat, der ved hjælp af professionelle sundhedsfremmende redskaber hjælper børnene og deres familier med at blive sundere.

Og i disse sparetider peger undersøgelsen på, at der findes ressourcer i civilsamfundet til at skabe velfærd. Ressourcer, som har en stor samfundsgavnlig virkning. Bl.a. ved at skabe sociale solidaritet i samfundet, skabe social værdi og dermed styrke og øge velfærden.

Afhandlingen konkluderer, at statens projektpolitik er med til at fremme civilsamfundets parathed til at medvirke til løsning af velfærdspolitiske problemer.

Yderligere oplysninger

Annette Michelsen la Cour på amlacour@ifi.ku.dk, mobil 20 65 84 10.