IFI > Om Institut for Idræt > Historie

Instituttets historie 

Idræt - eller gymnastikteori, som det hed dengang - har været universitetsfag ved Københavns Universitet siden 1909.

Uddannelsen bestod af en teoretisk del

• den "almindelige gymnastikteori"
• den "specielle gymnastikteori" (anatomi/fysiologi)

samt anvendt fysiologi.

Johannes Lindhard var docent i faget, og i 1917 indtrådte han i et professorat i gymnastikteori og skrev i de efterfølgende år flere lærebøger.

Den praktisk-pædagogiske idrætsuddannelse har sine rødder tilbage til 1898, hvor Statens etaarige Lærerkursus oprettede Det etaarige Gymnastikkursus, som var et kursus i gymnastik for folkeskolens- og seminariernes lærere.

Med oprettelsen af en bifagsuddannelse for universitetsstuderende i 1909 blev uddannelsen delt således, at den teoretiske uddannelse skulle tages på universitet, mens den praktisk-pædagogiske del hørte til på Statens Lærerkursus, som i 1911 flyttede gymnastikuddannelsen til det nyoprettede Statens Gymnastikinstitut. I 1941 skiftede Statens Gymnastikinstitut navn til Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

Cand.theol. Knud Anton Knudsen, der var leder af gymnastikkurset fra starten i 1898 blev i 1911 den første forstander på Statens Gymnastikinstitut.

I løbet af 1920'erne medførte uddannelsens strukturopdeling både ledelses- og uddannelsesmæssige problemer, som i 1930 resulterede i, at professor Lindhard blev udnævnt som den første rektor af den samlede idrætsuddannelse i København.

Siden har

• professor Emanuel Hansen (1940-61)
• professor Erling Asmussen (1961-62)
• professor Hohwü Christensen (1962-1964)

fungeret som ledere af den fælles uddannelse.

I løbet af 60'erne blev rektoratet igen skilt fra professoratet, og der blev oprettet endnu et professorat i Gymnastikteori, så der var ét i den "almindelige idrætsteori" og ét i den "specielle idrætsteori".

Cand.mag. Hermod Andersen fungerede som rektor for Danmarks Højskole for Legemsøvelser i perioden 1964-1978, hvorefter cand.mag. Ivar Berg-Sørensen fulgte efter som rektor indtil Institut for Idræt blev oprettet i september 1997.

Uddannelsen og forskningen var frem til midten af 1970'erne primært baseret på naturvidenskabelige teorier, men uddannelsen blev herefter udvidet med de humanistisk- og samfundsvidenskabelige områder: sociologi, historie, pædagogik og psykologi. Senere blev også disse områder understøttet med forskning af medarbejderne på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og Center for Idrætsforskning.

Center for Idrætsforskning blev oprettet i juni 1991 på initiativ fra Undervisningsministeriet. Ideen bag centret var at fremme og samordne den humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskning inden for faget idræt samt at skabe en struktur, der kunne rumme tværfaglige forskningsprojekter. Centret, som var beliggende under Det Naturvidenskabelige Fakultet, fungerede både som "Center med mure" og som "Center uden mure". Centrets overordnede ledelse blev varetaget af en bestyrelse, medens den daglige ledelse blev forestået af en centerleder, indtil oprettelsen af Institut for Idræt i 1997.